Just another weblog
Header image

spyware_0Spyware og adware er uønskede programmer, som bliver installeret på din computer, ofte uden at du selv er klar over det.

Programmerne installeres ofte sammen med gratis programmer, der hentes fra Internettet, eller via hjemmeside, der forsøger at plante dem automatisk.

  • Spyware spionerer på din PC
  • Spyware er mere ondsindet end adware.
  • Spyware spionerer over brugerens adfærd og sender disse oplysninger tilbage til producenten af spyware programmet.
  • Spyware opsamler personlige oplysninger om dig og sender oplysningerne tilbage til producenten af spywareprogrammet.
Der er en flydende overgang mellem spyware og andre programmer, eksempelvis adware, der registrerer din adfærd for siden at sende målrettet information eller reklamer til dig. Nogle af de sidstnævnte programmer kan være nyttige, idet de eksempelvis sørger for, du modtager automatisk opdatering af antivirus. Andre kan være af mere irriterende karakter, for eksempel uønskede pop op-reklamer.

Din computer er muligvis inficeret med spyware eller andre uønskede programmer, hvis du oplever et eller flere

af disse symptomer: Læs artiklen Hold pc’en fri for spyware fra PC World
  • Du får pop op-reklamer, selvom du ikke er på internettet
  • Din browsers startside eller søgefunktioner er ændret uden din medvirken
  • Du har fået en ny værktøjslinje i din browser, og den er vanskelig at fjerne igen
  • Din computer er længere tid end normalt om at udføre forskellige opgaver
  • Din internetforbindelse er blevet langsommere
  • Din computer går oftere ned

Spyware er en mere alvorlig sag, fordi producenten udspionerer din adfærd og indtastninger og sender oplysningerne videre til en tredjepart, der kan få adgang til din computer. Der befinder sig gennemsnitligt 28 stykker spyware på enhver computer forbundet til internettet. 1,25 % af denne spyware er meget skadelig, idet det kan føre til identitetstyveri, tyveri af data eller få systemet til at gå ned.

Hvordan fjerner jeg spyware?

Spyware og andre uønskede programmer er udviklet til at være vanskelige at fjerne. Hvis du prøver at afinstallere programmerne, kan du risikere, at de dukker op igen, lige så snart du genstarter maskinen. Hvis det er svært at afinstallere uønskede programmer, så bør du hente et værktøj, som kan hjælpe dig. Mange virksomheder tilbyder gratis eller billige programmer, som kan tjekke din computer for spyware og hjælpe dig med at fjerne det.

Sådan fjerner du spyware

  1. Hent og installer et af de gratis værktøjer, som fjerner spyware
  2. Brug værktøjet til at scanne din computer for spyware og andre uønskede programmer
  3. Gennemse de filer, dit værktøj har fundet til dig
  4. Følg værktøjets instrukser

Liste over kendte værktøjer, som kan hjælpe med at opdage og fjerne uønskede programmer fra din computer:

http://www.spywarefri.dk
http://www.lavasoft.de/ms/danish/index.htm
http://www.safer-networking.org/microsoft.en.html

Læs artiklen Hold pc’en fri for spyware fra PC World
http://www.pcworld.dk/art/7002?page=3

FirewallDanmark er kommet på nettet. Der er ikke ret mange hjem, hvor man ikke har forbindelse til Internettet. Flere og flere har droppet det gamle modem forbindelse og valgt adsl forbindelsen. En forbindelse, hvor man ikke behøver at tænke for meget over telefonregningen, og hvilket også gør at vores computere er tilsluttet Internettet meget mere end før.

Det øger samtidig også risikoen for at vores computere kan blive udsat virus, diverse orme og hackere. Hvis du følger nedenstående, har du gjort hvad du kunne for at beskytte din computer:

1. Brug Firewall
2. Brug et antivirusprogram
3. Opdater din PC

1. Brug Firewall
Hvad er egentlig Firewall for noget? Hvis vi direkte oversætter begrebet, kommer vi frem til at det må være en brandvæg. Hvis vi holder fast i denne oversættelse, går vi ikke helt galt i byen. Det er mere eller mindre en væg, der står mellem din computer og Internettet, og dermed beskytte din computer mod udefrakommende ikke bare trænger ind.

På lidt mere computersprog, kan vi sige at Firewall er et program eller en hardwareenhed, der holder øje med data ind og ud af din computer. Det primære formål med Firewallen er at den kan tillade eller blokere for uønskede trafik, altså data transport mellem din computer og Internettet.

Sådan kan en firewall beskrives:
Firewall

Når du har sådan en installeret, blokerer den for uønskede trafik, så man bliver fri for diverse orme og hackere.

Der findes mange Firewall programmer på markedet, men bruger du Windows XP, er der ingen grund til at investere. Du skal blot opdatere din Windows XP (hvis du ikke allerede har gjort det).

Lad os antage at du har opdateret med det seneste, så kan du checke om Firewall er slået til.

1. Klik på menuen Start og herefter Kontropanel
2. Klik på Windows Firewall
3. Afkrydsningsfeltet ved slået til skal være markeret.
4. OK

[Hvis din computer derimod ikke er opdateret, så følg vejledningen under punkt 3.]

2. Brug et antivirusprogram
Et antivirus program kan beskytte din computer mod virus og orme. Som alt andet, findes der mange programmer på markedet. Personligt er jeg ikke meget for at betale når man kan få det gratis. Derfor kan jeg anbefale AVG Antivirus (som har beskyttet min computer i mere end et halvt år), som er helt GRATIS, og kan hentes på nettet:

http://free.grisoft.com.

Det er ikke nok at man installerer et antivirus program. Der dukker nye virusser op hverdag, og derfor er det vigtigt at dit program er opdateret for at opdage de nye virusser. Derfor skal programmet opdateres med jævne mellemrum (2 gange om ugen). Det nemmeste er nok at sætter programmet til at opdatere automatisk.

3. Opdatere din PC
Når man køber en ny PC, får man enten med Windows XP installeret ellers skal man ud og investere i en Windows XP cd. Windows XP er det man kalder et styresystem. Den bliver videreudviklet hverdag, og fejl og sikkerhedshuller bliver udbedret. For at have den seneste version med de nye sikkerhedsopdateringer, bør man opdatere sin PC jævnligt.

1. Klik på Start, Alle programmer og herefter Windows Update

Din computer vil automatisk gå til Microsofts hjemmeside. Herefter kan du følge vejledningen på siden.